Trans Germany well done

If everything seems to be in control, you're simply not going fast enough! Citat McLaren. 

Trans Germany er veloverstået og Team Anneberg klarede sig rigtig godt. Med stigninger og nedkørsler på 15-22% blev overskriften ofte aktuel og testet rent praktisk adskellige gange dagligt. 6 Team Anneberg deltagere stod vi klar til at modtage de fire dages anstrengelser 1-4. juni, på strækningen mellem Sonthofen og Achensee i området omkring den Tysk-Østrigske grænse. Et fantastisk sceneri med vejr vekslende fra skidt til godt i takt med bagdelens vandring fra godt til skidt. 324km blev forceret krydret med knap 8500 højdemeter. Noget af en mundfuld for en flad dansker. 

Min egen forventning var blandet, kommer jeg mon igennem alle de højdemeter med SÅ ringe en teknik, som jeg besidder?","Til lyden af I'm on the highway to hell blev vi hver morgen sendt afsted i 4 startfelter afhængig af samlet placering i feltet. Ellekilde og Grouleff kørte sig op i b-feltet, mens jeg havde selskab af de øvrige Anneberg-herrer i c-feltet. Med 1100 startende er der rift om pladserne fremme i bussen, så det var med at koncentrere sig om såvel fart som retning i første mange km gennem smalle og stejle passager. Ruten strakte sig over 4 dage fra start i Sonthofen til første mål i Pfronten. 

Denne første etape blev tilbagelagt i regn, dis, mudder, vandpytter og gråvejr. Løbets største antal højdemeter med hele 2557Hm stigninger og knapt så meget fald. Over 68km blev 4 toppe forceret med piv-fisen (mindste klinge) som bedste ven, og i absolut adstadigt tempo op over mens nedkørslerne bød på brændte bremser og alt andet end kontrol. Efter 5t24min kunne selv undertegnede trille i mål, og blev mødt af glade drenge efter en sej dag i sadlen. Grouleffs mange km til og fra arbejde har tilsyneladende givet ham, om end ikke baller (vi ved det heldigvis ikke!!!) så ben af stål, og han lagde sig godt frem i feltet som nr. 111 ud af 480 startende med verdenseliten i front. Dagens overnatning var valgt af undertegnde. Kun 1km fra mål stod der i brochuren. Muligvis holdt dette stik, hvis man var en særligt højtflyvende fugl. Vi var i midlertid kun drøn-trætte cyklister og fandt under eder og fy-ord frem til det vældigt fine hotel, langt fra mål og højest oppe, og fik fyldt depoterne op af tysk alpemad på bedste vis. Ikke flere højdemeter i dag. 

Næste morgen var Broholm så bekymret for sit helbred, at han bad om hjælp til at måle sin puls, og blev forsikret om, at det kun var fint, at han kunne mærke sit hjerte slå. Afsted det gik nedover og frem til mål. I'm on a highway to hell... og det føltes ganske vist, lige netop der. Etapen mellem Pfronten og Lermoos lød på 78km og 2298højdemeter op, 2173Hm ned. Igen var profilen 4 toppe, men med knapt så lange stigninger og til gengæld længere, blødere nedkørsler. Dagen startede gråt og diset igen, men som timerne gik kom solen frem og skyerne lettede, så de smukke landskaber og udsigter blev afsløret. Jeg var godt kørende og tog en del på stigningerne. De samme tog dog mig på nedkørslerne, da min teknik er langt fra god i denne disciplin. 65km/t er bare ikke min favorit-ret på to relativt smalle dæk i løst underlag. Men bremserne fik dog lidt mere friløb i dag end på gårdsdagens rute. Hvo intet vover... En elegant lille slow-motion kolbøtte blev det også til på de sidste km ned over et stenet singletrack, hverken cykel eller jeg selv tog skade af denne akrobatik.Målet i Lermoos blev nået og Ih, hvor var det godt at komme af sadlen. Et par km (læs: 5km) fra mål fandt vi vores nye logi - det fantastiske Bike hotel Cube. Her kommer cyklerne med på værelset, og hænger i entréen ved siden af skotørreren og tørrepladsen til det stinkende cykeltøj. Ja, man kan som end cykle til sit værelse på 3. sal om man vil! Der kan smøres og renses hvor cyklen hænger og alt ser alligevel nyt og lækkert ud. Det er altså klasse for en mtb-rytter! 

Når man så har spist, sovet og spist igen (med mere...), så er Highway'en åben for nye prøvelser, og denne dag går ruten mod Garmisch-Partenkirchen. 83km og 1881Hm op, 2166Hm ned. Endelig! Bagdelen havde efterhånden inkasseret en god portion dask af sadlen, og gensynsglæden var begrænset denne morgen. Der blev smurt med lidt af hvert, bukserne skiftet, og så afsted det gik. Kun to toppe på dagens profil og et næsten 30km stykke med gradvist fald. Fuld gas! Sidste 5km var en lidt hidsig stigning på op til 12%, og her fik jeg lagt mig taktisk godt til at tage de 3-4 dameryttere på stigningen, som jeg ellers havde ligget sammen med hele dagen. Fedt! Grouleff lå nu stabilt fremme i næsten-top 100, Ellekilde lige i hælene, Broholm og Lyngholm sloges dagligt om at komme først i mål mens Frank igen var ramt af den uheldssvangre punkterings djævel, og som undertegnede ligeledes og for anden dag i træk, blev fanget i et stillesteånde felt pga. af en helikopterredning lige foran os. En halv time sat til, men intet mod at skulle hentes i helikopter.. Efter en større de-tour til formodet logi fandt vi hinanden på byens vandrehjem. Ingen ved om de gennemsigtige gardiner i virkeligheden var beigefarvede, eller om det var noget de havde tillagt sig med tiden... Men hvad betyder det, når solen skinner, og der er vandslange i haven, så man slipper for at stå i vaske-køen ved mål! Stå kan man ellers godt lide denne dag, i modsætning til at skulle sidde. En alpeby har ikke en pizza-mand på hvert hjørne, og slet ikke en der kan pæsentere en varm ovn. Langt om længe får vi fyldt kalorier på tanken. Pasta-party kan vi også lige nå, og så er der ro i lejren. Helt ro. 

Sidste dag og solen skinner fra denne meget tidlige morgen, og der er udsigt til en varm dag. 99km fordelt på en lidt kryptisk etape pga. ynglende alpefugle... Først en lang masse-start over et 15km fladt stykke med lukkede låger, stop for toget og smalle passager som skabte fuldt stop i hele feltet flere gange. Så reelt blev der først kørt frit på de første stigninger efter 15km og frem til første depot ved 30km og tidtagningen her. Derefter fulgte en 32km neutral zone hvor de fleste fandt små grupper af trille i. Dette dræbte ræset for mig, og jeg blev både søvning og doven isolen i min balancering mellem effektivt arbejde og energi besparelse til etapens og løbets sidste ræs. Efter næste depot og tidtagning på 62km blev ræset genoptaget, mens det gik støt opad over en strækning på 10-12km med 10-18% stigning. Efter 76km var løbets resterende km nedkørsel og flad rute ind langs med den turkisblå Achensee i høj sol og sommer. Flotte bjergsider med hvide sne-stafferinger tårnede sig op omkring søen og lod enhver imponere. Den fik fuld gas på største klinge mens det så småt gik op for mig, at dette sandsynligvis ville lykkes. Efter 3t35min race (5t25min ialt) denne dag kunne jeg køre glad, høj og træt i mål. Sammenlagt 19t26min og en 58. plads blev det til i sadlen for mig. Ganske tilfredsstillende, og en rigtig god læring for mig at deltage. Det blev en form for gensyn med livet i træningslejr, og da kroppen først var kørt op i gear føltes det som om, at jeg kunne have fortsat mange dage endnu. Hvis bare det ikke lige havde været for den ubehaglige sadel... Det må jeg vist arbejde lidt på.

Team Anneberg kom godt igennem uden nogen form for skrammer, og med Grouleff der placerede sig samlet som nr. 114 og bedste dansker efter vores danske elite-kørere fra mtb og mtb-o scenen. En rigtig god erfaring for os alle hver i sær og for holdet ift. fremtidige AR løb over flere dage. Vi kører stabilt og har endda generelt held med at avancere som dagene går. Undertegnede må nok gå til lidt mere down-hill træning, og få tillagt sig den påkrævede mængde hård hud og tabt følesans over siddefladen. SÅ kommer det til at gå stærkt!Billeder fra hele løbet kan ses her: