lørdag den 10. marts 2012

Team Anneberg ruster sig til sæson 2012

Foråret er over os, og de svedige indendørs spinning og styrke lokaler kalder på udskiftning med blå himmel og frisk, klar luft med let frost og riv i lungerne.

Team Anneberg har lagt en skarp sæson plan og årets store sats er West Coast Explorer 2012 i august. Forberedelsen op til kommer til at bestå af deltagelse i en del DARC løb, der skal sættes det skarpeste hold, trænes specifikke færdigheder og brug af supporter. Der bliver nok at se til!

Men vi ser ikke bare til. En helt ny hold-uniform er på tegnebrættet. Man skulle jo nødig gå ned på udstyret... Sæsonen pakkes, så vi kommer til start i de løb, der netop giver os den træning vi mangler. Målsætningen om en god DARC placering igen i år, er en del af motivationen for at planlægge sæsonen på denne måde, men kalenderen bugner jo også af de helt fede AR løb i år! Arrangørerne står nærmest i kø for at lægge de helt rigtige løb op til os. Hvor er det en positiv udvikling af dansk AR. Hurra!

Vi glæder os til at komme i gang, og ses der ude til kamp i mørke, vand, mudder og sand.


Ingen kommentarer: