I Fäders spor for Framtids segrar 2012
- ny PR!
Indlæg af Lise Kronborg
Årets første, lange fysiske udfordring kom snigende her i januar, februar, og lige pludselig lå startstregen der! Jeg kæmpe fjols. Tænk at stille til start på 90km klassisk langrend nok engang, og igen med forsvindende lille og uendeligt sporadisk forberedelse. Kun 114km var det blevet til på rulleski, noget mere på almindeligt løb og så en god portion spinning. Men armene... Hvor dum har man lov at være?
Truppen med udgangspunkt i Hadsund Roklub og tilrend, talte i år 11 hoveder. 3 debutanter og resten med op til 8 løb på rygraden. Selv var jeg der for 6. gang, og Guderne må vide hvorfor? Et lille clue er dog, at den lange, danske vinter sæson er en down-periode rent træningsmæssigt hvad angår min egen motivation, og at det derfor er godt at krydre kalenderen med rulleski træning og et rimeligt nært forestående og konkret mål. 90km langrend. Intet mindre.
Jeg kender efterhånden turen og mig selv ift. ruten rigtig godt, og kan huske hvor de onde stigninger og fede nedkørsler er, ikke altid samstemmende med højdeprofilen.
Trods den ringe forberedelse føler jeg mig ret klar, da vi tester ski de to dage før løbet. Erfaringen er god at trække på. Jeg ved præcis hvordan jeg skal fokusere på min egen teknik for at få mindst muligt ondt i inderlår, overarme og fødder.
Det springende punkt er ski-smøringen. Ren religion og en uendelig stor guldgrube for producenterne. De aller seneste vejr og spormeldinger hentes kl. 14. dagen før løbet, og så går arbejdet i gang med at få gejlet ski til den store Utmaning. Garagen er hurtigt omdannet til ski stald med dyre kemikalier der varmes ind med strygejern og er som savsmuld for cirkushesten.
Holder årets bud på sammensætning af glider, klister og fæstevoks mon? Temperaturen er meldt til -6gr ved start og op til -1gr ved mål. Gammel, kornet sne, isede spor. Det kunne godt blive hurtigt!
På løbs dagen starter dagen med fødselsdags sang kl. 03.30, da jeg har fødselsdag i dag. Tak venner. 45min senere er alle spist af, klædt på til kamp og ude af døren på vej mod 2t transport til start. Og SÅ kl. 7.24 løber jeg over målstregen. Første 3km går stejlt op, og med rekord deltagelse på op mod 10.000 deltagere, bliver der meget trangt på denne stigning. Alt går i stå og det tager 30min at komme over 2km. Derefter glider det langsomt afsted og først efter første depot ved ca. 10km bliver der luft i sporet til at give gas.
Skiene kører godt, smøringen er lige i skabet og jeg løber hurtigt op ad stigninger. Nedkørslerne er langt mere tricky, da der ofte er folk der styrter og river en hel hob med sig. Man fylder en del midt mellem 4-6 spor, når man begynder at fægte med lange ski og stave.... Jeg lykkedes utroligt nok, at sno mig uden om disse mange kolbøtter af massestyrt hele dagen.
Evertsberg er depotet med største stigning op mod hele på ruten og rundes efter 47km. Jeg kommer igen let hertil, men husker også så tydeligt, hvor slidsomt det er at komme gennem de sidste 43km, omend de ser fladere ud på papiret. Solen står højt, flot og varmt over os hele dagen, og for første gang i hele min vasa-historie, nyder jeg turen hele vejen.
Ved 16km hjem-skiltet, opdager jeg til min store overraskelse, at jeg stadig har det godt, og kan give godt med gas i fraspark. Smøringen holder stadig, jeg løber opad og kører stærkt ned over. Fantastiske spor, fantastisk dag!
Efter kun 7t35min løber jeg under målporten i Mora. Jeg er helt rørt. Rørt over den smukke dag, at være lykkedes med at komme igennem nok engang, og ikke mindst rørt over at have skåret 40min af min egen PR. Tænk, men ok, de gode spor var det der gjorde den store forskel.
Så er det ud i bad, hjem til mad og så i kassen. Alle i truppen kommer fint igennem i gode tider, så stemningen er helt i top i huset. Lur mig, om ikke man står der igen næste år, og pakker skiene urørte ud, som vi pakkede dem ned mandag morgen...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar