torsdag den 10. maj 2012

DM i Adventure Race 2012 - i mål på baghjul med 2 eger for lidt.


Skrevet af Lise, Tøsen


Fredag d. 20. april kl. 22 gik starten til årets DM fra Stigsnæs Havn nær Skælskør. Mål var angivet til nær København centrum med max tid 26timer senere. Setup op for løbet var 3 mands mix hold med support bil. 
Holdet bestod af 3+1x L - Lars-Peter, Lars Holm og undertegnede med Allan Lange Lyn som supporter. Denne konstellationen gjorde løbet til en god trænings mulighed frem mod årets satsning – West Coast Explorer, hvor der stiles mod samme holdsætning. Der blev ikke udleveret roadbook over løbet, og det var derfor kun supporteren, der ved hver skiftezone, vidste hvad vi skulle videre med. 

Start disciplinen var svømning – ca. 500m, efter et udspring fra Omø færgen et stykke fra land. Her stod vi altså 20 hold til start, klædt i våddragter så varme som den slags findes, klar til at indvie badesæsonen denne fredag aften. En enkelt holddeltager hos et konkurrerende hold havde det umådeligt svært ved at overvinde angsten for udspringet i det kolde vand. Vi ved faktisk ikke om holdet kom videre…

Uha det var koldt, og det mærkedes hurtigt at man skal holde fokus, og sørge for at komme hurtigst muligt op af så koldt vand, som omgiver Danmark i april måned. Op og direkte afsted på løb ca. 10km mod første skiftezone. 


Vi valgte at beholde våddragterne på, for at holde varmen og for at spare tid på at skifte, og derefter skulle løbe med tunge våddragter i rygsækken. Det var ikke et godt valg for undertegende, der har en meget tætsiddende tri-dragt, der hæmmer bevægelser i benene. Første erfaring noteret.

Allan står klar til at gribe os, hjælper med at trække våddragter af, og få os afsted på inlines i en fart. Vi får lommerne fyldt med energi og kommer godt afsted. Snart finder vi en fantastisk banesti, der sender os ud i mørket i rygende fart. Vi får følgeskab af Team Topas, og drøner afsted i 6-mands tog ud i natten. Holm sætter tempo, jeg holder rytme og LP navigerer fra bagsædet.

Næste skift sender os ud på mtb med start på 5 runder på et snirklet single track/bmx spor omkring Gerlev Idrætshøjskole. Runder der også indbefatter en form for mtb-parkour, hvor hele holdet og 3x mtb skal kravle over og springe ned fra et mindre parkour anlæg. 3 runder havde måske været tilstrækkeligt til at stifte bekendtskab til den disciplin, men rundt skal vi jo. Undertegnedes mening om mtb-parkour kan måske anes af billedet.

Vi sendes nu ud på et længere asfalt mtb-stræk til Sorø, hvor vi så møder et Stjerneløb med 5 loops af hhv. o-løb, puslespil (!), pusterørs skydeskive, bueskydning, mere o-løb, og til slut lidt rebklatring og rapelling op og ned af et kornsilo anlæg.

Det er så småt blevet lyst og Allan har frysetørret mad klar til os da vi slutter stjerneløbet. Så vi guffer en hurtig gang spagetti bolognese til morgenmad, og skyller ned med en skøn mundfuld kaffe. En helt ny, kulinarisk oplevelse af et race, at køre rundt med supporter!

Videre på mtb, der igen går over lange asfalt stræk, inden vi runder en økse-kast disciplin (!) i bondemandens baghave. Videre igen. Ca. 9 timer er kørt. Holm slingrer lidt faretruende, og må snakkes i nogenlunde vågen tilstand. Vi taber nok lidt fart her, men holder os kørende frem for at stoppe op for et hvil.

Vi rammer nu Hvalsø skovene, og sendes ud på Hvalsø sporet på jagt efter 4 billeder langs sporet. Snart siler regnen ned, og gør sporet meget fedtet og svært at køre, både på stigninger og nedkørsler. Frustrationen over ikke at møde nogen som helst billeder breder sig, og tvivlen om, hvorvidt vi kunne have overset noget lige så. Efter en meget rum tid og tung trækken mtb i fedtet spor, ser vi endelig 2 billeder. Yes! Og så, intet. Vi trækker/løber/kører videre, og først helt ude i enden af sporet, efter 8-10km hænger de sidste 2 billeder. En etape, hvor jeg selv havde rigtig svært ved at holde dampen oppe, og den erfaring må med videre og forbedres til næste race.

Af med cyklerne, på med løbesko, og ud på 26 poster o-løb, fortsat i regn og periodevis torden. LP styrer os direkte på posterne og serverer kortest mulige rute. Sådan! Jeg selv er ikke den skrappeste terræn løber, og med vejvalg direkte på, er terrænet svært at holde fart i for mig. Igen, noget der må arbejdes på…

Regnen stilner af, netop som vi slutter o-løbet. Flere hold udgår her af forskellige årsager. Tiden løber lidt i et, men vi har vel kørt i ca. 12-14 timer nu. Allan er en stjerne-supporter, og har frisksmurte rundstykker og cykelkæder klar til os i skiftet. Mums, og en kombination som vel kun adventure racere forstår glæden ved…

Endnu et asfalteret transport stræk på mtb venter os. Et hurtigt skift til tør trøje, mad og vand i tasken, og så ruller toget igen. Solen kommer så småt frem, og vi kommer lidt til os selv, som kroppen varmes op igen. Næste stop er ascending med mtb ca. 15-20m op på en vejbro. Allan hjælper igen godt her, og sikrer at vi kommer godt igennem disciplinen alle tre. Sikkerheden er ikke på det højeste, og jeg glæder mig over, at vi selv er godt inde i brug af udstyr og teknik.

Herefter sker der noget ganske mærkeligt under en del forvirring. Vi får besked om, at kano-etapen er aflyst, da alle redningsveste er stjålet. Nådada! Vi skal derfor i support bilen og køres 10km frem til næste disciplin. En meget mærkelig oplevelse, at sidde i en bil, midt i alt sit udstyr og midt i et race.


Fremme ved næste disciplin – go-kart 3x 10 runder pr hold – mødes vi så af spørgsmålet: Hvorfor kommer I kørende? Ja, tænk, det havde vi nok en forventning om, at netop arrangøren havde en idé om! Det viser sig så, at vi er blevet ramt af et Cut-off. Nærmeste foranliggende hold er bedt løbe distancen fra ascending til go-kart, men vi altså blev kørt frem. Surt show, og i øjeblikket ganske svært at forstå, efter som der nu kun er ca. 50km til Kbh og 8-9timer til lukketid på mål.

Vi sendes videre på Inliners, og tilbagelægger ca. 25km i sol og større loops, på asfalt af vekslende venlighed for brugte fødder. LP brillerer her med en blændende faldteknik. Ingeniøren mener naturligvis selv, at det er bremsen, der må have en forkert vinkel… LP slipper heldigvis nådigt fra diverse stunt af høj akrobatisk karakter, og vi kommer trætte men sikkert frem til næste skift.

Og pizza-slice! Selv arrangørerne er misundelige på vores mad, og det er vist en historisk begivenhed i AR sammenhænge! Vi er nu 30km fra kbh og ved, at næste etape skulle være Bike n’Run. Vi får dog endnu et cut-off nu, og får besked på at køre mtb alle tre hele vejen til Ørestad, hvor sidste etape før mål-disciplinen venter os. 

Ca. 10-15km fra Ørestaden høres pludselig 2 x spoing! LPs baghjul begynder at slingre gevaldigt. 2 eger er gået, og dækket skraber mod den delikate carbon ramme for hver omdrejning. 


F… da også! Hvad filan gør man så lige? 15km skrab på ramme ville slide hul i rammen, så det er no-go bare at fortsætte. Nu er det jo ingeniører der udgør kernen i Team Anneberg, så selv om tænke-tanken kører på lave omdrejninger efter 21timer på farten, så kommer de to herrer på at skifte Holms smalle fordæk over på LPs fælg, så hjulet kan rulle uden at skade rammen. Bingo! Vi bakser lidt med det, og et herre-hold, som vi efterhånden har overhalet flere gange, triller nu forbi os igen. Damn! Vigtigst er dog, at vi formår at komme videre, trods et kompliceret, teknisk uheld. Det havde været ubærligt at udgå så kort før mål!

Vi rammer Ørestads posten, og får her beskeden, at løbet er kortet af med 2 timer, så vi nu mod forventning, skal være i mål kl. 22 og ikke kl 24, som maxtiden lød på. Mere præcist får vi ordre på at være ved slut-disciplinen i boulderhallen kl. 21.20. Javel. 


Sidste, åbenbart uundværlige etape, er Metro n’ Run. Endnu en ganske ny oplevelse som A-racer, at få en pose penge til tog-billetter, og besked om bare at komme smartest muligt rundt med Metro-tog og løb! Vi springer ombord sammen med Team Topas, og sætter os tilrette i togsæderne, mens Simon G stille udbryder: ”jeg er vist blevet for gammel til den her sport.” Der går rigeligt bingo i denne etape igen – finde svar på skilte osv. 
Bentøjet er træt, og vi når kun 2 poster på denne opfindsomme etape. For hvem ved hvad der sker, hvis vi ikke er fremme kl. 21.20?

Øjensynligt intet. Vi checker ind i boulderhallen under tumult og forvirring. Her mødes vi så af en herre-disciplin som punktum for begivenhederne. Bouldervæggen langs hallens gavl og hele den ene langside, skal forceres ad bestemte ruter med start og slut-greb, og tidsstraf hvis ingen på holdet kan gennemføre sektionen. Dybt suk! 


Væggen starter med en gevaldig udafhældning. Jeg har aldrig kunnet klatre på overhæng, og nej, det kan jeg heller ikke efter 22timers race! Jeg selv slåes helt ud af det uoverskuelige projekt. Holm fører an og LP klør på, så vi kommer gennem sektionerne en efter en. Hold med bare en enkelt øvet klatrer på, overhaler med relativ lethed, og henter måske halve timer på denne ene disciplin. Vi andre falder af væggen som fluer. Efter ca. 1time lykkedes det dog at få klippet målposten på væggen. Hurra! Og gisp, hvor bliver vi hurtigt voldsomt trætte, nu hvor målet er nået.

Sidste loop for os, er at komme til Stigsnæs og bytte biler… Allan supporter os igen ved at køre bilen hele vejen, mens vi andre går i sort.

Samlet distance for DM blev ca. 135km mtb, 36km løb, 45km inliner, 500m svømning og adskellige meter klatring op, ned og hen. Alt sammen tilbagelagt på 23timer og 14min, officiel tid. Dette resultat bragte os i mål som nr. 6 i mix klassen og nr. 7 samlet ud at 20 startende hold. 5 hold udgik undervejs, og kun top 3 kom igennem ruten uden cut-off. 


Samlede resultater kan ses her: https://docs.google.com/file/d/0B2mqfq7lT_rHSW9PN2RFakh4cGs/edit?pli=1

Billeder findes her:

Team Anneberg fik kørt et godt langt løb hjem og fik masser af gode erfaringer med til de videre forberedelser frem mod West Coast Explorer i august.

Tak til alle drengene for et godt race – det bliver aldrig det samme at køre uden supporter igen!

Følg med i de videre forberedelser her på siden. 

1 kommentar:

Lars Holm sagde ...

Jeg skylder at fortælle at Lise var rigtig godt kørende på Mtb og derfor havde mig i snor over lange stræk. Tak for det Lise.
Lars