Team Anneberg

Nyt fra Nepal

2011-10-30T19:59:00.001+01:00

Er tilbage i Kathmandu efter første trek og forsøg på Mera Peak i 6476m. Turen blev lidt mere komprimeret end planlagt, og gjorde at vi fik lange vandre dage på uendelige, stejle stigninger og nedfarter. Første dag f.eks. 2000 højdemeter op til 4600-4800 og 3-500m ned igen. En lidt større udfordring at akklimatisere på denne måde.

Efter 4 dage var vi nået ind til Khare i knap 5000m højde. Sidste stop før Base Camp. Så kom der sne og vind i 12 timer og vores højde sherpa fik bogstaveligt talt kolde fødder. Han kom med en masse historier der gjorde, at vi modvilligt vendte om i stedet for at blive siddende på vores hviledag. 2t senere var der klar himmel, og vi så lidt mærkeligt på vores ekspert-sherpa.

Allan og sherpaen gik tilbage til Khare for så at starte ud alene mod toppen til midnat. I de få timer op til midnat, nåede sherpaen desværre at drikke sig i hegnet, og så var top-chancen definitivt død.I mens lå jeg og piv-frøs i et stenhus m jordgulv og rigelig aircondition i 4300m. Jeg havde aftalt m den anden guide, at gå dem i møde i BC i 5400m, og gik afsted med dette formål næste morgen.

Vi nåede kun til Khare igen, hvor Lange Lyn kom os i møde alene. Skuldrene hang lidt og i pæn afstand derefter kom en sherpa luskende. Det ville være en overdrivelse at sige, at jeg blev fornøjet, da jeg hørte om sagens gang. Ej heller var det bare svagt rosende ord, der kom ud af min mund til så vel guide som sherpa. En særdeles mislykket gang management. Ingen kom dog noget til, og vi var begge friske, da vi var højest oppe. På den måde kan vi tænke, at en top havde været mulig, blot med hjælp fra bjergfører af en lidt anden støbning. Tilbage i Kathmandu lader jeg op til næste trek med en dansk gruppe ud til Annapurna på søndag. I mens går Lange Lyn på egen hånd i Solu Khumbu området vest og syd for Everest, og forventer at nå fra Gokyo til Everest BC og retur til Kathmandu inden vi flyver hjem d. 13. Nov. Det håber jeg også.

Solvarme hilsner fra Kathmandu og de rejsende AR Uncle MAC'er Tøsen og Lange Lyn

Året der gik, DARC, Copenhagen Challenge og Himalaya

2011-10-12T22:07:00.003+02:00

Ja, hvordan hænger alt dette sammen?

Et kort resumé af Året der gik hos Team Anneberg, set med Tøsens øjne indeholder alle disse ingredienser og udgør en helt særlig egns-specialitet: Adventure når det er bedst.

Tøsen på dybt vand - WCC 2011

Som det ses i forrige nyhed, så deltog Team Anneberg i årets DARC, og sluttede efter finalen i Videbæk på en 2. plads i Mix Master rækken med 710 point hentet på 4 Master løb. En samlet placering i Master Åben som nr. 6 er godkendt med kun 4 cup løb, og giver en herlig kamp-gejst frem mod nye mål og næste sæson.

Team Anneberg har i år satset på deltagelse i DARC-løbene, og efter en lidt langsom start kom vi rigtig godt i gang, og fik arbejdet os op i top tre under alle de løb vi deltog i. Planlægning af næste sæson står for døren, og mon ikke vi kan satse et gear højere på den store adventure-klinge for den kommende sæson?

Indeværende år har budt på gode AR oplevelser, en tur med Team Rynkeby Rigshospitalet til Paris, den første Ironman distance og indenfor de næste dage – 1 måned i Himalayas smukke bjerge.

Oplevelsen med Ironman distancen blev helt igennem god. Lange Lyn deltog ligeledes for 3. gang, denne gang dog med et kæmpe hul i hånden, der tog toppen af hans præstation. Men igennem kom han! Jeg tilmeldte mig i januar, og fik som så mange andre ikke trænet helt som ”forventet”. De mange km på Rynkeby cyklen (om end i ret adstadigt tempo) gav et lift til cykelformen. Svømningen havde jeg øvet mindst et par gange i løbet af foråret, og så var der lige løbet… Det havde jeg ikke rigtig fået trænet seriøst til, og vidste udmærket, at det ikke bare er sådan lige at gennemføre en maraton uden seriøse km i benene.

Taktikken var derfor klar: spar på kræfterne på svømning, giv gas på cyklen, løb så langt som muligt, og så er det bare i mål. Svømningen gik over al forventning. Jeg kom igennem de 3,8km på 1t24min og følte, at jeg havde badet hele vejen. Allerede ca. 30min foran min mentale tidsplan!
Afsted på cyklen, herligt vejr, let medvind op ad Strandvejen, masser af hujende publikum på ruten, først én runde, og så lige én til. Modvinden ned af Kongevejen tog til på sidste omgang, men var absolut intet problem. Kom rundt på de 180km på 5t52min. Nu en hel time foran forventet tid!

Og så kom løbet. Afsted det gik, helt rart at komme af cyklen og helt ufattelig mange mennesker der heppede bravt på hele den 10km lange rundstrækning, som vi gennemløb 4 gange. Efter 12km var achillessenerne godt brugt, knæene brændte og blev mere og mere stive. Plan B trådte i kraft. Løb 5min, gå 1min. Det blev snart til 5/2 – 4/2 – så langt som muligt – bare lidt endnu…

Og sådan får selv 42km en ende. Tiden blev 12t35min, og det var en sand fornøjelse. Det virkeligt seje var, da vi våde og kolde hentede vores cykler og poser, cyklede hjem til Amager og bar hele læsset op på 2. sal. Og så lige da Lange Lyn gik ned igen for at hente McD mad…

Hvis ikke det var for de horrible startgebyrer på rundt 3000kr og de høje niveauer for dyre tri-cykler, så kunne det nok godt blive den næste sport.

Om få dage gælder et dog alt andet end fart og konkurrence. Lange Lyn og jeg drager til Nepal for at trekke op til Mera Peak på ca. 6500moh. Vi har en guide og et mindre sjak af bærere, kok, okse og ko-driver med os, og ser meget frem til skønne dage, langt fra alt der minder om hverdag i Danmark. Efter 10 dage i højden flyver jeg retur til Kathmandu, mens Lange Lyn bliver i Everest området, og trekker alene op til Everest Base Camp og retur til Lukla. I mens tager guiden Dil Panta og jeg en gruppe på 12 friske, danske drenge og piger på 21-70år med op på et andet 10-dages trek i Annapurna området til Annapurna Base Camp i det vestlige Nepal, med udgangspunkt i Pokhara.

Hvis det er muligt, vil de Rejsende Uncle Mac’er sende nyt fra turen under vejs og dele alle

herlighederne med Jer her på siden.

På gensyn her på siden og i felten til næste AR sæson.

Videbæk AR - DARC finale 2011

2011-09-18T18:47:00.000+02:00

Åh ja, hvad skal man skrive om sådan et løb?

Team Anneberg med Klaus, LP og Lise var til start i Master Mix klassen og havde sat sig op til et brag af en finale som afslutning på en god sæson. Vindertid var estimeret til 12-14t, så det var lidt af en overraskelse, at se sig selv kun godt halvvejs gennem etaperne efter 12t løb i 3.-4. position.

Enkelte uheld trak tempoet lidt ned for os. Først et lille styrt på en bro, et knækket geardrop, en hængende bremse og sidst en pandelampe uden strøm i mørk nat. Ikke desto mindre holdt vi konstant 3.-4. position i tæt kamp med Team Claires Herrehold.

Arrangøren synes at gøre et forsøg på at lægge sig tæt op ad West Coast Challenge, og det må siges at være modigt at ville gøre det kunststykke efter. Utallige filminstruktører har mislykkedes med at lave 2'ere, og Videbæk AR efterlader os efterhånden men lidt samme oplevelse.

Efter godt 16t race vælger vi at stoppe, læs mere herunder hvorfor. ","Race menuen lød på et ukendt antal km fordelt på:

8km løb + poweropgave

67km mtb-o

7km O-løb

5km rafting + 4,5km O-løb

Søopgave + Inliners N\'Run 14km

Wheels, Bike N\' Run 2,5km

65km Mtb-o free order

Klatring+samarbejde

Labyrint O-løb

Bike N\' Run 8km

GPS løb 9km

En på papiret overskuelig opgave var vi enige om, og så frem til start. Power opgaven bestod af ca. 2km løb med 1 palle og 1 dæk pr. hold. Trods udpræget tynde arme hos Annbergs deltagere kommer vi fint igennem og videre på nummer-stafet i byens gader.

Afsted på cyklerne, og vi stryger ud som ca. nr. 3. Vi presser tempo og kommer godt frem. Kortmaterialet er langt fra optimalt, og med farver holdt i hvidt, gråt og lyseblåt bliver det lidt gætværk hvad den lysegrå farve repræsenterer og ganske vanskeligt at skelne kortet i nattens mørke.

En postbeskrivelse: \""Hul, ind i skoven bag skuret... lidt diffus!\"" lever helt klart op til sin beskrivelse, da der skal afsøges et 200x200kvm stort område før det første af vi 4 hold der leder efter posten får held med aktionen. Denne fremgangsmåde bliver senere nødvendig utallige gange.

O-løbet på blot 7km bliver en langhåret affære, idet det foregår i et skovområde der er forandret af nyfældede kæmpe-graner i store dele af området. Posterne er fast poster med små reflekser gemt mellem de nyfældede træer. En vanskelig opgave, og vi opfinder hurtigt et point-system for at holde motivation og fokus oppe. 1 point til den der først ser den næste post. 100min senere er vi gennem de 7km.

Rafting foregår på en del af Skjern Å, i lettere strøm, 3 mand i en gummibåd. En helt igennem søvndyssende opgave. En tur med strømmen ind under de lavthængende træer fra åbredden forvandler os til camouflage-klædte krigere overhældt med græs og blade og er nattens festlige indslag.

Løbeturen retur til cyklerne byder på 4 poster der skal opsøges under vejs. Særligt første post kræver sin tid at opsøge trods spredehagl og søgen i bred formation. Tempoet trækkes ud af racet og særligt kortet her overlader en del til fantasien. LP er på hårdt arbejde med kortet, men styrer os sikkert frem.

Den efterfølgende søopgave består af memory i kano. Billeder af dyr og ting langs kanten af en meget, meget lille sø er forsynet med numre som skal leveres tilbage til en opgavestyrer på søbredden. 19 tal skal opsøges, og det er en frustration at brug tid på en opgave af denne type på en i forvejen langtrukken master distance. Den efterfølgende inline etape på 14km og slutter starter med 2km grusvej, og igen føler vi tempoet trækkes ud af racet.

Retur til start og i gang med Wheels, Bike N\'Run opgaven, som består af 5 poster der skal opsøges i det nærliggende villakvarter med hhv. en på mtb, en løber og en i go-kart. Klaus melder syre i lårene, men ellers er opgaven igen en af dem, der trækker tempo ned og føles frustrerende i det langtrukne løb.

Næste punkt er indtegning af næste MTB-o etapes poster fra masterkort. 29 poster plottes excl. klatring, Bike N\' Run, Majs O-løb (Sivjunglens afløser) og afsluttende GPS løb. Klokken er nu 9 søndag morgen og vi runder 12t s løb - forventet vidertid. Ingen vinder er i sigte, og vi har nu udsigt til 8-10t race endnu med de indtegnede poster og opgaver. Vi ser lidt fortvivlede på hinanden, og det samme gælder Team Claire, der ligeledes tegner poster af og tager tilløb til mange timers race endnu.

Vi lægger en plan A og kører afsted igen for at plukke flest mulige poster. Tidsgrænsen kl. 16 er langt væk, og dog ikke langt nok, til at vi realistisk kan nå at gennemføre alle etaper. Blæst, regn, kulde og træthed trækker tænder, og vi bider dem sammen og sætter afsted på cyklerne igen.

Der synes at være gået inflation i antallet af poster, der skal klippes i vand eller mudder til livet og forcering af sumpede marker x mange - så mange at man efterhånden tænker om alle andre udfordrende postplaceringer f.eks. højt eller lavt, er gået helt af mode?

Samarbejdsøvelser bliver gennemført problemfrit og hurtigt med samme entusiasme som tidligere opgaver af samme karakter. Klatringen byder på en udfordrende line-gangs-bane op under trækronerne, og bliver en udfordring i at holde varmen såvel som balancen på våde sko og reb højt til vejrs. En flot opsat bane, der nok havde vundet ved at blive mødt med lidt flere kræfter på et lidt tidligere tidspunkt i løbet. På dette tidspunkt afkortes mtb-o etapen af arrangøren med ca. 6 poster.

Vi plukker lidt flere poster herefter men tanken om mandag morgens nærtstående krav fra det virkelige livs arbejde presser sig på. Vi er nu 15timer inde i løbet og har 5-7timers resterende etaper foran os. Med 4 timer til lukketid, træthed, tomme energi-lommer, lang rejse-vej hjem til Kbh og lav motivation for at fortsætte blot for at hente lidt flere poster, vender vi endnu engang situationen. Vi har åbenbart en stor pligtfølelse overfor vores respektive job. Konklusionen bliver at vi stopper. Løbet er skredet så langt over estimaterne og vores egen lyst til at fortsætte racet, er løbet ud i de våde grusveje.

Vi kører retur til mål og stopper vores deltagelse med en rigtig ærgerlig fornemmelse. Set i bakspejlet kunne vi måske have vendt situationen, hvis vi havde taget en seriøs 5min time-out snak om at få vendt vores hoveder rigtigt ift. at fortsætte konkurrencen til tidsgrænsen. Ærgelsen over at opleve det langtrukne løb, hvor tempoet blev trukket ned frem for op af løbets indhold, dårligt kortmateriale, diffuse postplaceringer og lidt for mange bingo-opgaver i kombination med tankerne om hverdagens krav til os hver især, indenfor stadigt færre timer blev det overskyggende. En rigtig ærgerlig fornemmelse. Og en ganske uventet oplevelse af deltagelsen i årets proklamerede finale løb.

Alle erfaringer gør os stærkere som hold, og dette løb var ingen undtagelse. Team Anneberg har haft en god sæson, som vi ikke ventede at lukke på denne vis. Den efterfølgende, lettere ugennemsigtige resultatliste, hvor kun Team Dare Devils har gennemført alle etaper, vidner nok også mere om et løb der ikke gik helt efter hensigten, end om det reelle niveau indenfor dansk AR sport. Placeringer er blandet som et mikadospil - lidt diffust, for at blive i retorikken. Hjelmen af for Dare Devils herfra, hold fanen højt som I gør nu. Det gør os alle endnu bedre!

Tak for kampen til alle Jer der har kæmpet i skov og på sti i dette løb såvel som i hele cuppen. Vi på Team Anneberg glæder os til at genoptage kampen til sæson 2012 - og det i en endnu stærkere version.

Firma Multimotion Langesø og DARC finale i Videbæk!

2011-09-04T18:58:00.000+02:00

Lørdag d. 3. sept deltog Team Anneberg i årets Firma Multimotion Langesø på Fyn for at hente point hjem til Master Mix klassen i Dansk AR Cup (DARC). Holdet bestod af Gnuen (Klaus), Fartharen (Lars-Peter) og tøsen (Lise). Målet var en top 3 placering i kamp med flere af dansk-toppens bedste hold til start.

Solen stod højt, næsten lige så højt som pulsen hos tøsen i træk på skiftevis Gnuen og Fartharen. Puha, det var varmt!

Et hav af hold på kort, lidt længere og lang rute var til start, og der var snart et mylder af glade eventyrere på sti og vej omkring idylliske Langesø. 12 forskellige etaper skla gennemføres i en forskellig rækkefølge for de forskellige hold. Som vi kommer frem gennem etaperne bliver det gradvist sværere at gennemskue hvilke hold man selv er foran eller bag.

Vi støder på Adventureracers på et o-løb i søgen efter en post placeret ved en brønd. Brønden er bare lidt svær at se mellem mandshøje brændenælder, brombærkrat og andet ukrudt i det delvist udtørrede vandhul. Der søges højt, lavt, bredt og langt, og bum, ganske rigtigt - langt nede i en brønd findes posten gemt. Ikke helt som tiltænkt af arrangøren, men når denne er Holm og Frank, så er posten hvor den er markeret! Basta.

O-løb er Fartharens absolut stærkeste side, mens Tøsen ligger i den helt anden ende af skalaen. Fartharens banetempo gennem hegn og krat sender Tøsens puls op på 180-185, og så er det ellers bare at holde fast i snoren, grøft eller ej...

Gnuens uendeligt lange vej til arbejde på cykel har resulteret i uendeligt stærke cykel-ben. Så også her gælder det for Tøsen bare om at holde fast i snoren! Efter 6 timer med Tøsen på slæb, er såvel Gnu som Farthare dog ved at være nede i et tempo, hvor Tøsen næsten selv kan følge med. I et euforisk øjeblik sker der enddog det utrolige, at Tøsen kan give Fartharen et kort skub på sidste mtb-etape! Et historisk øjeblik, (jeg måtte bare prøve fornemmelsen.)

Sidste etape er kano med beskrivelse af opgaven på land inden vi går i kanoen. Det glipper for 3 på stribe at få fat i den besked, men vi kommer fra land i en rasende fart! Et par bøjer midt på den lille sø gør os ikke stort klogere, vi søger en retning helt ud i skoven, ser sagens udvikling lidt an, men kommer absolut ikke nogen post nærmere. Tilbage til start, om igen, og herefter går det meget hurtigt med at opsøge den sidste post.

Efter 7t 47min med alt mellem mtb, løb, golf-bazooka, morse-fagter, vandbæring, off-road løbehjul, lettere smedearbejde for døvblinde og diverse huske-opgaver krydser vi en herlig målstreg. Umiddelbart er vi nr. 3 i mål, overgået af hhv. et hold unge og lidt ældre o-løbere og mtb eksperter. Efter nærmere eftersyn mangler sidstnævnte et klip på ruten, og vi ender derfor på en 2. plads.

En herlig dag i fantastisk landskab og med gode udfordringer gennem dagen, og ikke mindst god træning for dagens holdkonstellation frem mod årets DARC Finale d. 17. sept.

West Coast Challenge

2011-08-26T22:19:00.000+02:00

Lørdag nat var der budt op til adventure race i det syd-vestjyske. Strunge og Co. havde tegnet et helt nyt, vestjysk eventyr til sit publikum, og vi kom strømmende fra alle kanter af landet. På papiret skulle vi mødes i Varde, eller nærved i hvert fald. Men det var ikke her starten gik. Nej det var midt på Rømø, eller nærved i hvert fald. Starten skulle gå til midnat, eller nærved i hvert fald. Senere skulle vi finde en post på en nøje beskrevet gps-position, midt i Den Ultimative Sivjungle, eller nærved i hvert fald.

43 poster ventede os i det flade, våde vestjyske. Alt var free-order, så der var frit slag på taktik og rutevalg fra start til slut. Vi valgte vejen rundt over den uendeligt lange og brede strand, der ganske som lovet gav os modstand i terrænet kort efter start. Frank, Holm og undertegnede (Lise) røg afsted alt hvad den kunne trække, og lidt til for undertegnede, der fik et godt, langt rygklap af stedkendte Holm. Strandens 4 poster blev klippet, og vi ankom som første hold i sivjunglen. Brug af gps og udleverede koordinater skulle jo gøre det til en smal sag, at opsøge en lille skærm i den store jungle. Men ak, rundt og rundt i ring det gik, og snart var vi mange hold i den mere end mands-høje sivjungle, hvor alle gik og kaldte på holdkammeraterne. Et veritabel vildnis. Efter en rum tids søgen med gradvist større spredehagl, hører vi heldigvis et par spæde stemmer melde ”her” et sted i periferien, og bingo, posten er i hus.

Afsted mod en enkelt bike’N run post, og så til digerne og Vadehavets 3 vadeposter. Hav var der lig lavvande-tidsplanen ikke meget af, men sort bundslam var der rigelige mængder af. Kl. er nu ca. 04 og vi krydser dæmningen til fastlandet. Og her er det, at man let bliver en anelse søvnig af at tilbagelægge 12km flad asfalt i mørke og let side-modvind kl. 4.30 en lørdag nat.

Enkelte poster opsøges omkring Skærbæk inden et Joker O-løb med 6 poster skal gennemføres i og omkring Brøns Å. Den Sønderjyske Sump, rettere sagt. Mudder af, mudder på, mudder af, mudder på, mudder af og så på cyklen igen. Solen står så småt op, mens vi vader og svømmer os gennem de 6 poster, og himlen er farvet i de vildeste pink-røde nuancer længere end øjet rækker. Lyngen blomstrer og lyses ekstra op af himlens skær

Så går det over sti og sten for at komme retur til Rømø og plukke de sidste poster. Vi trækker god fart, og øjner et sæt harer langt fremme på dæmningen. Kunne det mon være en nær konkurrent? Eller bare et herre-hold der helst skulle have baghjul? Sådan blev det.

Vi sætter kurs mod vores sidste poster i hedelandet, der byder på lidt puklede klitter, sumpet tue-land, godt gemte grøfter og en enkelt vand-til-halsen tørvesø. Vi skifter i alt sko 2 gange på hele ruten, men der var ofte intet hentet på denne ændring, da terrænet var stort set umuligt at holde sig løbende i. Trætheden var vel rimeligt nok også ved at melde sig, efter ca. 7 timer på farten i det modstandsdygtige terræn og en nattesøvn for lidt.

Solen bager, vi koger og mål er i sigte. Vi aner ikke, om holdene vi krydser er foran eller efter os, og giver den bare gas på det sidste stræk. Målet nås kl. 9.03. Til vores overraskelse er vi 3. hold i mål, nr. 2 mix hold. Vi har dog skippet en valgfri post der gav 26min fradrag. Så da Team Claire ruller in ca. 5min efter os, er det store spørgsmål om de har netop denne post? Det har de. Til gengæld bliver vi tildelt et fradrag på 18min for tidsspild på en fejl-placeret siv-jungle post. Uha, det er tæt nu! Om vi nu egentlig brugte 5min mere eller mindre på fejl-posten, er rent gætværk, og vi enes med Strunge om at Team Claire for lov at beholde deres 2. plads, mens vi derved lander på en 3. plads i mix - kun 3min efter.

Et godt, tæt løb med høj spænding, da vi aldrig krydser vores nærmeste konkurrenter, og derved kun kan fokusere på at køre vores eget, bedste løb.Set i bakspejlet kunne vi nok have sikret os lidt flere minutter i banken, ved at plotte den valgfri post ”Renden” på gps, og derved have sikret en let navigering til en ellers lidt tricky post i nattens mørke. I stedet sparede vi kræfter, som sikkert kom os til gode senere i legen.

Tak til Strunge og Co for en herlig løbs oplevelse. Vådt og godt. Timevis af høje knæløft, svømmeture i sø-vand, mudder og tungt sand-land. Rundstykkerne bragt af Holms forældre, indtaget i høj sol, efter en nærmest uhørt luksus i AR sammenhænge - et bad, satte sidste prik over turen til Rømø. 2 timer til præmie overrækkelse, tja, hvem har lyst til at skynde sig hjem til den 2vær. på Amager når man ligger i solen på Rømø?

12 timers mtb i Silkeborg

2011-08-13T22:49:00.000+02:00

Lørdag den 13. august stod for Klaus og mit (Lars-Peter) vedkommende på 12 timers MTB løb med udgangspunkt i Fort Østerlund lige syd for Silkeborg. Ruten var på 11km og med et forventet tidsforbrug på lidt over en halv time per runde besluttede vi at køre 2 runder mellem hvert skift. Da al erfaring, statistik osv. viser at Klaus er hurtigst valgte vi at jeg skulle starte, da de første runde ofte er præget af trafik.

Starten gik kl. 8:30 og ganske som forventet var der en del trafik i starten. Efter første runde lå vi nummer 12, hvilket var lidt dårligere end den top 10 placering vi kort forinden havde snakket om måtte være målet.

Det lykkedes dog at forbedre placeringen en smule til en 9. plads i løbet af anden runde, inden Klaus blev sendt af sted. Med omgangstider på 1-2 minutter hurtigere end hvad jeg kunne præstere på de første omgange, lykkedes det Klaus, at køre os op på en 7 plads. Løbet gik derefter ganske planmæssigt uden tekniske problemer og gode skift. Halvejs i løbet befinder vi os lidt overraskende på en 2. pladsen. Resten af løbet udviklede sig således til en kamp om 2 eller 3 pladsen mellem os og ”Team BikeBusterCity Kolding”. Hen mod slutningen befandt vi os igen på 3. pladsen, og da jeg havde svært ved helt at holde tiderne på mine 2. runder, lavede vi en mindre taktikændringer. Vi aftalte at jeg kun skulle køre 1 runde, hvorefter Klaus kørte 2, og så skulle jeg kører sidste turen. Taktikken så ud til at virke da Klaus med 2 stabile runde kørte os op på andenpladsen med et forspring på omkring halvanden minut. Vores nærmeste konkurrenter havde tidligere vist at de kunne kører nogle rigtig hurtige omgangstider, og da de også skiftede til sidste turen, blev det en kamp for at holde dem bag os. Heldigvis lykkedes dette, og vi kunne slutte på 2. pladsen med et forspring på blot 47 sekunder ned til nummer 3.

Alt i alt en rigtig fin dag i skoven omkring Silkeborg, hvor vejret stort set holdt tørt, og hvor formen kunne testes inden West Coast Challenge næste weekend.

Trans Germany well done

2011-06-11T22:27:00.000+02:00

If everything seems to be in control, you're simply not going fast enough! Citat McLaren.

Trans Germany er veloverstået og Team Anneberg klarede sig rigtig godt. Med stigninger og nedkørsler på 15-22% blev overskriften ofte aktuel og testet rent praktisk adskellige gange dagligt. 6 Team Anneberg deltagere stod vi klar til at modtage de fire dages anstrengelser 1-4. juni, på strækningen mellem Sonthofen og Achensee i området omkring den Tysk-Østrigske grænse. Et fantastisk sceneri med vejr vekslende fra skidt til godt i takt med bagdelens vandring fra godt til skidt. 324km blev forceret krydret med knap 8500 højdemeter. Noget af en mundfuld for en flad dansker.

Min egen forventning var blandet, kommer jeg mon igennem alle de højdemeter med SÅ ringe en teknik, som jeg besidder?","Til lyden af I'm on the highway to hell blev vi hver morgen sendt afsted i 4 startfelter afhængig af samlet placering i feltet. Ellekilde og Grouleff kørte sig op i b-feltet, mens jeg havde selskab af de øvrige Anneberg-herrer i c-feltet. Med 1100 startende er der rift om pladserne fremme i bussen, så det var med at koncentrere sig om såvel fart som retning i første mange km gennem smalle og stejle passager. Ruten strakte sig over 4 dage fra start i Sonthofen til første mål i Pfronten.

Denne første etape blev tilbagelagt i regn, dis, mudder, vandpytter og gråvejr. Løbets største antal højdemeter med hele 2557Hm stigninger og knapt så meget fald. Over 68km blev 4 toppe forceret med piv-fisen (mindste klinge) som bedste ven, og i absolut adstadigt tempo op over mens nedkørslerne bød på brændte bremser og alt andet end kontrol. Efter 5t24min kunne selv undertegnede trille i mål, og blev mødt af glade drenge efter en sej dag i sadlen. Grouleffs mange km til og fra arbejde har tilsyneladende givet ham, om end ikke baller (vi ved det heldigvis ikke!!!) så ben af stål, og han lagde sig godt frem i feltet som nr. 111 ud af 480 startende med verdenseliten i front. Dagens overnatning var valgt af undertegnde. Kun 1km fra mål stod der i brochuren. Muligvis holdt dette stik, hvis man var en særligt højtflyvende fugl. Vi var i midlertid kun drøn-trætte cyklister og fandt under eder og fy-ord frem til det vældigt fine hotel, langt fra mål og højest oppe, og fik fyldt depoterne op af tysk alpemad på bedste vis. Ikke flere højdemeter i dag.

Næste morgen var Broholm så bekymret for sit helbred, at han bad om hjælp til at måle sin puls, og blev forsikret om, at det kun var fint, at han kunne mærke sit hjerte slå. Afsted det gik nedover og frem til mål. I'm on a highway to hell... og det føltes ganske vist, lige netop der. Etapen mellem Pfronten og Lermoos lød på 78km og 2298højdemeter op, 2173Hm ned. Igen var profilen 4 toppe, men med knapt så lange stigninger og til gengæld længere, blødere nedkørsler. Dagen startede gråt og diset igen, men som timerne gik kom solen frem og skyerne lettede, så de smukke landskaber og udsigter blev afsløret. Jeg var godt kørende og tog en del på stigningerne. De samme tog dog mig på nedkørslerne, da min teknik er langt fra god i denne disciplin. 65km/t er bare ikke min favorit-ret på to relativt smalle dæk i løst underlag. Men bremserne fik dog lidt mere friløb i dag end på gårdsdagens rute. Hvo intet vover... En elegant lille slow-motion kolbøtte blev det også til på de sidste km ned over et stenet singletrack, hverken cykel eller jeg selv tog skade af denne akrobatik.Målet i Lermoos blev nået og Ih, hvor var det godt at komme af sadlen. Et par km (læs: 5km) fra mål fandt vi vores nye logi - det fantastiske Bike hotel Cube. Her kommer cyklerne med på værelset, og hænger i entréen ved siden af skotørreren og tørrepladsen til det stinkende cykeltøj. Ja, man kan som end cykle til sit værelse på 3. sal om man vil! Der kan smøres og renses hvor cyklen hænger og alt ser alligevel nyt og lækkert ud. Det er altså klasse for en mtb-rytter!

Når man så har spist, sovet og spist igen (med mere...), så er Highway'en åben for nye prøvelser, og denne dag går ruten mod Garmisch-Partenkirchen. 83km og 1881Hm op, 2166Hm ned. Endelig! Bagdelen havde efterhånden inkasseret en god portion dask af sadlen, og gensynsglæden var begrænset denne morgen. Der blev smurt med lidt af hvert, bukserne skiftet, og så afsted det gik. Kun to toppe på dagens profil og et næsten 30km stykke med gradvist fald. Fuld gas! Sidste 5km var en lidt hidsig stigning på op til 12%, og her fik jeg lagt mig taktisk godt til at tage de 3-4 dameryttere på stigningen, som jeg ellers havde ligget sammen med hele dagen. Fedt! Grouleff lå nu stabilt fremme i næsten-top 100, Ellekilde lige i hælene, Broholm og Lyngholm sloges dagligt om at komme først i mål mens Frank igen var ramt af den uheldssvangre punkterings djævel, og som undertegnede ligeledes og for anden dag i træk, blev fanget i et stillesteånde felt pga. af en helikopterredning lige foran os. En halv time sat til, men intet mod at skulle hentes i helikopter.. Efter en større de-tour til formodet logi fandt vi hinanden på byens vandrehjem. Ingen ved om de gennemsigtige gardiner i virkeligheden var beigefarvede, eller om det var noget de havde tillagt sig med tiden... Men hvad betyder det, når solen skinner, og der er vandslange i haven, så man slipper for at stå i vaske-køen ved mål! Stå kan man ellers godt lide denne dag, i modsætning til at skulle sidde. En alpeby har ikke en pizza-mand på hvert hjørne, og slet ikke en der kan pæsentere en varm ovn. Langt om længe får vi fyldt kalorier på tanken. Pasta-party kan vi også lige nå, og så er der ro i lejren. Helt ro.

Sidste dag og solen skinner fra denne meget tidlige morgen, og der er udsigt til en varm dag. 99km fordelt på en lidt kryptisk etape pga. ynglende alpefugle... Først en lang masse-start over et 15km fladt stykke med lukkede låger, stop for toget og smalle passager som skabte fuldt stop i hele feltet flere gange. Så reelt blev der først kørt frit på de første stigninger efter 15km og frem til første depot ved 30km og tidtagningen her. Derefter fulgte en 32km neutral zone hvor de fleste fandt små grupper af trille i. Dette dræbte ræset for mig, og jeg blev både søvning og doven isolen i min balancering mellem effektivt arbejde og energi besparelse til etapens og løbets sidste ræs. Efter næste depot og tidtagning på 62km blev ræset genoptaget, mens det gik støt opad over en strækning på 10-12km med 10-18% stigning. Efter 76km var løbets resterende km nedkørsel og flad rute ind langs med den turkisblå Achensee i høj sol og sommer. Flotte bjergsider med hvide sne-stafferinger tårnede sig op omkring søen og lod enhver imponere. Den fik fuld gas på største klinge mens det så småt gik op for mig, at dette sandsynligvis ville lykkes. Efter 3t35min race (5t25min ialt) denne dag kunne jeg køre glad, høj og træt i mål. Sammenlagt 19t26min og en 58. plads blev det til i sadlen for mig. Ganske tilfredsstillende, og en rigtig god læring for mig at deltage. Det blev en form for gensyn med livet i træningslejr, og da kroppen først var kørt op i gear føltes det som om, at jeg kunne have fortsat mange dage endnu. Hvis bare det ikke lige havde været for den ubehaglige sadel... Det må jeg vist arbejde lidt på.

Team Anneberg kom godt igennem uden nogen form for skrammer, og med Grouleff der placerede sig samlet som nr. 114 og bedste dansker efter vores danske elite-kørere fra mtb og mtb-o scenen. En rigtig god erfaring for os alle hver i sær og for holdet ift. fremtidige AR løb over flere dage. Vi kører stabilt og har endda generelt held med at avancere som dagene går. Undertegnede må nok gå til lidt mere down-hill træning, og få tillagt sig den påkrævede mængde hård hud og tabt følesans over siddefladen. SÅ kommer det til at gå stærkt!Billeder fra hele løbet kan ses her:

Møns AdventureRace

2011-05-01T22:29:00.000+02:00

Trapper, Kridt, Trapper, Regnskyl og rulle skøjter, Trapper - Møns AdventureRace 2011

Team Anneberg tog mod ukendt adventure terræn for at få et smukt løb og teste om de forskellige skavanker kunne klarer testen. Det blev til et næsten fejlfrit løb der rakte til en 2. plads i mix-rækken, efter de uovervindelige DareDevils, og samlet nr. 3. Deltagere på holdet var Lars Peter, Lise og Lars. Der blev set frem til Møns AdventureRace (MAR) fra undertegnede (Lars). Jeg havde for første gang set Møns Klint 2 uger før da, jeg lidt tilfældigt var på ferie, med familien der . Under dette besøg var det med det samme meget åbentlyst hvorfor man havde valgt at lægge et løb på Møns Klint. Det gav en mulighed for at Race i et terræn man ikke kan finde mange andre steder i Danmark. Smuk og spetakulær natur med et dejligt udfordrene element, stejle skrænter = masser af trapper.

Løbet blev skudt igang lørdag mogen klokken 5:00 fra Møns Klints Campingplads, hvor vi havde overnattet i vores lille telt fra fredag aften. Løbet startede med et taktisk moment hvor vi ved informationsmødet aftenen før havde valgt om vi ville starte det første o-løb med et o-kort eller et gammelt højdekurve kort. De der havde valgt kortet med højdekurver fik fra start 15 minutters forspring og vi andre der tog det sikre valg kunne hoppe på vores jernheste kl. 05:15 ca. og drøne afsted mod Geocenteret hvor der var stjernecentrum. Et hurtigt skift hvor cyklerne og rygækkene blev smidt i skiftezonen inden vi begav os ud på dagens første sløjfe, som var et længere o-løb. Post 1 var ikke valgfri og skulle tages før at man måtte tage alle de resterende i valgfri rækkefølge. Post 1 stod på et større jordskred på stranden og var en fantastisk post at klippe i den tidlige morgensol. Efter første post gik det lidt længere hen af stranden inden det var op af trapperne mod det meget kuperede bagland. De resterende poster på o-løbet lagde i stor stil på de højeste punkter, så det var bare at gå opad, så skulle man nok rende på en post. Orienteringen kørte meget sikkert ved Lars Peters ledelse og små korrigeringer fra Lars\' intuition og vi kom godt rundt på denne sløjfe. Sidste post lagde inde i GeoCenteret og var kombineret med en klatreopgave. Næste sløjfe var en rigtig fed singletrack rute, som bød på styrt og en meget fustreret Lise. Lise havde svært ved at få flow i cyklen og Lars Peter ville lave akrobatik på cyklen. Man kan ikke hugge forbremsen i med en hånd på styret. Efter Singletrack ruten var det farvel til Geocenteret og ud på den lange sløjfe der gik til den vestlige del af Møn. Kortet blev nu overladt til mig mens Lars Peter sørgede for at tempoet på cyklen blev holdt højt.

Episode II... (fortalt af Lise)Et par hold har kroget os, men Holm giver en vist nok ufrivillig omgang i en dyreindhegning, hvilket tilsyneladende slører vores færd, og hægter de to hold godt og grundigt af.Efter en stribe poster når vi frem til o-løb langs stranden og i et skovområde med en frygtelig masse vandhuller = en frygtelig masse myg. Det mærkes særligt når man en pige og skal tisse…Ved start på o-løbet får vi den glædelige nyhed at vi ligger nr. 5 samlet. Humøret stiger en tak, og vi holder på i modvinden langs den åbne kyststrækning. Ellekilde styrer sikkert over åben og lukket land og vi passerer et foranliggende herre-hold med en vis fryd. På dette tidspunkt, midt i løbet kan holdbarheden på placeringer dog hurtigt løbe ud. Vi nærmer os endnu et herrehold mod slutningen af o-løbet og skifter herefter til mtb-o igen. Holm og Ellekilde samarbejder rigtig godt om navigation og kortskifte, og endnu et herrehold passeres herved på strækning frem mod kanoetapen nær Stege. Vinden er taget lidt til, og der meldes om frysende Dare Devils efter deres kanoetape, men vi vælger alligevel at tage ud uden våddragter.

Det viser sig for vores vedkommende at fungere godt, da vi så rigeligt får varmen af at holde fart i skuden i modvinden tværs over søen. 3 poster skal hentes og der bliver arbejdet for sagen. Det lønner sig igen og vi lægger afstand og henter ind. Et historisk øjeblik for Team Anneberg i kano-sammenhænge! Vadning er næste disciplin, så vi smyger os i de varme dragter og veste, og løber af sted. Solen bager, så det er en kærkommen afkøling at komme i det kølige vand igen. Opgaven hedder vad 1370m ud på en given kompaskurs. Vandet når til lår eller talje og det bliver ret hurtigt ret tungt. Banelægger har dog været så venlig at male postmarkeringen neon-grøn og ikke mørkegrøn. Så vi spotter posten og klipper efter ca. 30min ud. En lille behagelig overraskelse er opgaven på posten der lyder: ”Åben alle drybags og tag en pose med 3 kugler ud. Luk drybags igen.” Det var romkugler! Sådan, det er sgu adventure når det er bedst! Jeg kogte dog rigeligt i min dragt, og havde ikke vand nok med til at skylle den omfangsrige romkugle ned, så vi blev enige om at gemme den til én der ville blive rigtig glad for den. Bukkehave, sagde vi nærmest i kor! Han stod i dagens anledning på kano/vadningsposten, og lignede en der godt kunne trænge til en ekstra romkugle. Og det gjorde han.

Dragterne blev krænget af igen, og så var det retur til Geocenter Møn på mtb-o. Højde-husk var indlagt som løbe-disciplin på dette stræk, og mens vi løb og huskede poster i Møns højder, havde vi fin udsigt il det grå-sorte uvejr der kom rullende fra syd. Som vi sprang på cyklerne igen åbnede sluserne sig og lagde al i grå og vådt. Ca. 11t var gået og der var inline, o-løb og rebaktivitet forude inden mål. Torden rullede over os, og shit, hvor det regnede! Da vi ankommer til geocenter er rebakiviteten desværre lukket pga. torden, så det er bare afsted på inliners. Som det bliver sagt i skiftezonen – det er jo bare vådt… På med løbeskoene, ud over grusvejene, i skøjterne og så går det ellers bare der ud af! Møns dejlige, glatte, slidte asfalt har ikke skyggen af fæste for glatte skøjter i de våde føre, så jeg vælger ofte græsrabatten op over stigningerne men Holm passer på mig som bagbremseklods nedad. En ganske fin rute, der havde været formidabel i tør vejr.

Et imponerende indslag på ruten er da fotografen Martin Paldan overhaler os i al hast og stiv regn på sin cykel. Nå for pokker, han skulle nok hjem i en fart, tænker man! Rundt i svinget ser man ham i stedet sidde klar med den lange linse og smile opmuntrende. Det er altså dedikation. Vi får klippet de sidste poster, og erfarer at vi kun er fire hold der har taget inline etapen. Vi ruller i mål efter 13timer og 15min som nr. 3 samlet, og nr. 2 i mix rækken. Med Dare Devils og Adventureracers som eneste hold foran os, var bedre placering ikke mulig i dag.Et fantastisk løb på et fantastisk sted. Mere af det tak, vi kommer gerne igen!

MTB-O Camp 2011 - Skive

2011-04-03T22:56:00.000+02:00

Vanen tro var Team Anneberg troppet talstærkt op til dette års udgave af MTB-O Camp'en. Årets deltagere var Frank, Klaus, Lars Peter, Lise, Allan Broholm (en dag) og undertegnede (Lars). De fleste af os havde 4 dage med masser af cykel-orientering og hygge. I år var omderjningspunktet Skive kasserne hvor vi blev indlogeret i de gamle rekrut gemakker. For Klaus og mig var det en speciel oplevelse igen at være tilbage på Skive kasserne, da det var her vi startede vores værnepligt inden vi kom til patruljedelingen i Ålborg.

Torsdag, den første dag, bød på et træningsløb i Sjørup plantage om formiddagen, et super sprint i Krabbesholm skov og til sidst et nat orienteringsløb. Som det skal være, så er der også en heftig intern konkurrence så snar der er mulighed for det, og i år kørte Frank, Klaus og jeg alle Mens Long og havde derfor rig mulighed for at konkurrere. Lars Peter kørte elite og Lise Womens Long, så de måtte køre deres eget løb. Da nat-O var overstået stod det klart håne retten lagde hos mig, da jeg internt havde gennemført sprinten og nat-O bedst.

Fredag stod der Finnerup på alt. Først et træningsløb om formiddagen hvor Klaus, Lars Peter og jeg kørte sammen mens Frank lagde derhjemme og plejede den dårlige mave. Træningsmomentet var at vi havde alle tre de samme poster, men vi måtte ikke køre den samme vej til posten. Vi skiftedes til at vælge rute og lave vejvalg først og for at pirre vores konkurrence gen lidt valgte vi at hvis ham der havde valgt først ikke kom først hen til posten, så skulle han som straf tage 5 strækkere. Det blev især til mange strækkere for undertegnede og glansen blev noget pillet af fra dagen før :-) Finnerup er et spændene, sandet, forvirrende område og nok noget af det sværreste at orientere i pga. områdets evige foranderlighed. Militæret lever ikke med de samme regler som MTB-O sporten i Danmark, hvor man skal holde sig på stier og veje. Derfor går der spor på kryds og tværs af hinanden og man kan aldrig på forhånd vide om det som er tegnet som et hurtigt spor på kortet lige er blevet pløjet op af en kampvogn.

Om eftermiddagen var der Camp Cup igen og denne gang lang distance, som godt nok var blevet koretet ned i km til en mellem distance pga. terrænnets beskaffenhed. Men let skulle det ikke være denne dag, så blæseren blev sat på fuld knald og vi fik strid modvind i hvad der føltes som hele vejen rundt. Efter at være blevet godt snadblæste om fredagen viste vejret sig fra en halt anden side om lørdagen. Vi drog alle til Thy for at køre 2 løb. Mellem distance i Tved skov og Camp special omkring Klitmøller. Mellem distancen kom jeg helt ned på jorden igen. Allan var kommet for at køre med lørdag og da jeg allerede ved første post var indhentet af ham, så det skidt ud. Jeg fik dog rettet lidt op på det i den meget hurtige skov, der var særdeles velegnet til MTB-O. Jeg måtte se mig slået af Klaus og så var håneretten væk. Inden vi skulle igang med Camp special var der en del ventetid og den blev brugt på frokost og afslapning i klitterne ved Klitmøller.

Camp Special var et lidt utraditionel MTB-O løb. Her havde vi nøjagtig 1½ timer til at hente så mange poster som muligt. For hvert minut man brugte over 1½ time blev der fratrukket 10 point. Hver post gav også 10 point. Et meget sjovt koncept og meget sjovt at være i et kæmpe felt der bliver sendt afsted på en gang. Lørdag aften var der så fælles hygge og præmie overrækkelse. Først skulle det afgøres hvem der var bedst og hurtigst til at "stemple" poster. Fra vores hold var der ikke nogen der kunne gøre sig gældende, men vores interesse blev noget større da der pludselig kom en kampvogn og lagde en kæmpe bro ud foran næsen på os. Broen skulle være en del af banen og det var en rigtig fin sur-prise arrangørerne havde fået lavet der. Præmie overrækkelsen blev lidt af en speciel affære. Der var ingen af os der havde fortjent nogen præmier for vores placeringer, men under den efterfølgende lodtrækning tog vi/jeg revance. Hovedlodtrækningspræmien var en Cannondale cykel og den stod der åbenbart Lars på. Meget overrasket og lidt ude af mig selv kunne jeg nu tage hjem fra O-camp\'en med 2 cykler. Søndag var den sidste dag og hvis vi havde flere kræfter så skulle de nok blive drænet her. Dagens moment var Ultra lang ved Stråssø syd for Holstrebro. Efter knap 3½ time og godt 60 km var røven så øm at sadlen var det sidste sted på jorden man ville sætte sig de næste mange dage og kræfterne var brugt helt op. Så gik turen hjemad med en lille de-tour omkring den gyldne måge som det jo bør sig. Status var: en cykel rigere, en masse mtb-o erfaring rigere, masser af motion og en utrolig øm røv. Det kan stærkt anbefales at deltage i den Danske MTB-O camp.